• Vi fører din sag
  • Vi betales kun, når du modtager din erstatning
  • Tag testen hurtigt og let
Telefontid:
Mandag - Tirsdag: 10:00 - 12:00
Ring til os 89 80 13 00
VORES SERVICE

Insurello skridt for skridt

Her på siden kan du læse præcis hvordan vores service fungerer


Erstatningstesten

Derfor starter vi med en test:
Der er visse kriterier der skal være opfyldt for at vi kan hjælpe. Derfor stiller vi først nogle enkelte spørgsmål så du lynhurtigt har svar på, om det kan betale sig at oprette en sag.

Så lang tid tager det:
Testen tager under to minutter – hurtigt og nemt. Du får svar med det samme og skal derefter bare udfylde dine kontaktoplysninger. Her har du også mulighed for at give os nogle flere detaljer om din sag.

Sådan gør du:
Du klikker bare på det direkte link nedenfor. Alternativt kan du gå til vores startside hvor du nemt kommer i gang.

Link:
Tag testen



Opret din sag

Hvorfor både navn som i dit ID, telefonnummer og email?:
For at hjælpe dig skal vi kende dit fulde navn. Vi benytter os både af telefonkontakt og email i det videre forløb, så derfor skal vi bruge begge dele. Du kan læse mere om hvordan vi passer godt på dine personlige data under fanen persondatapolitik.

Sådan gør du:
Så snart du har indtastet dine oplysninger har du oprettet din sag – nemt ikke? Derefter skal vi bruge en fuldmagt for at arbejde med dig sag – det kan du læse mere om under næste fane.


Underskriv fuldmagt digitalt

Derfor skal vi bruge en fuldmagt:
For at varetage din sag på vegne af dig, skal vi bruge en gyldig fuldmagt, der gør os til din partsrepræsentant. Fuldmagten har to formål:

– Den giver os ret til at kommunikere og udveksle personfølsomme oplysninger med forsikringsselskaber samt andre institutioner, der kan have relevans for din sag, såsom din læge.

– Den er din sikkerhed for, at vi håndterer din sag ansvarligt.

Sådan gør du:
Når du har oprettet din sag modtager du kort efter en mail og en SMS med et link til en Digital Fuldmagt gennem en service der hedder Scrive. Fuldmagten underskrives med NemID, hvilket gør den juridisk gyldig.

Så lang tid tager det:
Det tager blot få sekunder at underskrive. Vi anbefaler naturligvis, at du læser den grundigt igennem inden du underskriver.



Behandling af din sag

Sådan fungerer sagsbehandlingen:
Der er tre typiske kategorier din sag kan falde ind under. Herunder kan du læse hvordan et typisk behandlingsforløb ser ud for hver af de tre kategorier.

Ny sag der skal anmeldes til din forsikring:
– Denne type sagsbehandling starter typisk ud i samarbejde med dig. Vi guider dig igennem anmeldelsen, hvorefter vi indsender fuldmagten med sagsovertagelse til din forsikring. Skal den anmeldes til flere forsikringer, hjælper vi dig naturligvis med dette.

– Hvis skaden er sket for nyligt, vil der være to forskellige tidslinier. Dit forsikringsselskab skal inden for 14 dage vurdere om der er tale om et ulykkestilfælde dækket af din forsikring. Du kan derefter få dækket behandlingsudgifter til f.eks. fysioterapi. Herefter går der op til et år før din såkaldte méngrad kan vurderes. Méngraden er en betegnelse for graden af vedvarende skade. Hvis du fortsat er i behandling med henblik på forbedring af din tilstand, så udskydes vurderingen til du er færdigbehandlet (se sektionen omkring lægefaglig dokumentation)

– En almindelig ulykke kan anmeldes i op til 3 år efter skaden er sket. Der gælder dog andre regler for arbejdsskader, fejlbehandling og overfald. Hvis din skade er mere end 1 år gammel, og du ikke længere behandles med henblik på forbedring, så kan din méngrad vurderes med det samme. Dette foregår ved, at forsikringsselskabets lægekonsulenter gennemgår relevante lægejournaler. I nogle tilfælde kan der være behov for, at du skal tilses af en speciallæge for at få udarbejdet en speciallægeerklæring. Dette kan f.eks. være hvis det ikke endeligt kan konkluderes ud fra den dokumentation, der allerede foreligger, at der er tydelig årsagssammenhæng imellem skaden og de problemer du måtte have (Se sektionen omkring lægelig dokumentation).

Eksisterende sag der er under behandling hos dit forsikringsselskab:
– Hvis din sag er igangværende indsender vi fuldmagten med besked om, at vi overtager sagen. Her ser vi altid på den konkrete sag, og vurderer om der er noget der skal gøres med det samme, eller om der blot skal afventes at méngraden er klar til at blive vurderet. Méngraden kan tidligst vurderes et år efter man er kommet til skade, og først når man er færdigbehandlet. Dvs. når det ikke længere kan forventes at ens tilstand forbedres over tid (se også sektionen omkring lægefaglig dokumentation).

– Hvis der er tale om en sag der her er blevet afvist, f.eks. hvis méngraden er under 5% og ens forsikring dækker fra 5%, så kan vi gennemgå din sag for at vurdere, om der er sket en fejl, og om méngraden derfor skal revurderes med henblik på at blive forhøjet.

Der kan være mange årsager til at en sag afvises, og vi går ind og vurderer om der kan gøres noget i den enkelte sag. Fælles er dog, at det næsten altid handler om den lægefaglig dokumentation (se sektion omkring lægefaglig dokumentation).

Tidligere sag der ønskes genåbnet:
– Hvis din sag allerede er afsluttet og en erstatning er udbetalt, kan vi i nogle tilfælde hjælpe dig med at genoptage din sag. Det kan f.eks. være hvis din tilstand er betragteligt forværret siden din méngrad blev vurderet, og sagen afgjort. Disse sager kræver, at der er meget overbevisende lægelig dokumentation, der kan påvise at tilstanden er forværret, og at den oprindelige ulykke er årsagen (se sektion omkring lægefaglig dokumentation).



Lægefaglig dokumentation

Generelt:
– Det er utrolig vigtigt, at dokumentationen fra dine lægefaglige behandlere er grundig og tydelig. Det er i denne vurderingsfase, at der ofte kan ske fejl, og hvor en sag afvises pga. manglende eller misvisende dokumentation. Her kan vi hjælpe dig med at sikre, at alting er på plads. Sommetider afvises en sag, hvorefter det er nødvendigt at klage for at få sagen revurderet med ny dokumentation eller tidligere dokumentation, der ikke har været taget i betragtning.

Kom godt fra start:
Det skal siges, at dine chancer for at få erstatning klart er bedst, hvis der er styr på dokumentationen fra start. Vi vil derfor anbefale, at du kontakter os så tidligt som muligt i forløbet, så vi kan hjælpe dig godt fra start.



Afslutning af din sag og udbetaling af erstatning

Udbetaling af din erstatning:
Når din sag er færdigbehandlet hos forsikringsselskabet, og vi er enige om, at forløbet er tilfredsstillende, så afslutter vi din sag. Skulle din situation blive forværret kan vi naturligvis hjælpe dig med at genåbne sagen.

Afslutning af din sag:
Vi tager et fast honorar for vores service, der vil ligge mellem 10-25% af din erstatning – dog maks. 25% inklusiv moms. Du kan læse nærmere om vores betalingsmodel under vilkår. Vi udbetaler straks din erstatning til din oplyste bankkonto.
Vi tager ikke nogen betaling for vores arbejde, hvis vi ikke sikrer dig erstatning: No cure, no pay-princippet! Det synes vi er fair 🙂


Klar til at prøve vores service?

Her er et direkte link til vores hurtige Erstatningstest

Alternativt kan du læse mere om hvem Insurello er og hvorfor vi er her: Om os


Kommer snart: Forsikringsskolen

Forsikringsskolen er en side hvor du kan læse alt om forsikringer. Vi vil gerne dele ud af vores viden, og gøre det lettere for dig at forstå, hvordan du bedst kan sikre at du får den forsikring du fortjener. Her kan du også læse meget mere om hvorfor sager afvises, samt hvornår vi vil kunne hjælpe dig med at få godkendt din skade og få erstatning.

Vi poster et link her, så snart siden er klar.


Det med småt

Vil du gerne læse mere om den juridiske del af vores service? Nederst på alle vores sider finder du link til vores vilkår, persondatapolitik, samt cookiepolitik.


Kontakt:

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for hjælp kan du altid sende en mail til vores kundeservice.